Hold styr på madudgifterne — og hvad mad egentlig koster om måneden

Spørg hvem som helst, hvad husstanden bruger på mad om måneden, og svaret er et gæt — som regel for lavt. Ifølge Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse brugte en gennemsnitlig husstand 41.851 kr. på fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer i 2024, altså knap 3.500 kr. om måneden, og det er et gennemsnit for alle husstande, hvor de enlige trækker tallet ned. Problemet med at holde styr på madudgifterne er ikke regnestykket. Det er, at tallene ligger tre steder: noget i bankappen, noget i bunken af boner og den største del i skraldespanden, hvor ingen tæller noget. Fango tager udgangspunkt i bonen, for det er det eneste sted, det står på vareniveau, hvor madpengene faktisk blev af.

Artiklen giver først et sammenligningstal, gennemgår derefter fire måder at holde styr på madudgifterne på og slutter med det tal, der mangler i ethvert husholdningsbudget.

Hvor meget koster mad om måneden?

Danmarks Statistik spørger hvert år et udsnit af husstande om deres forbrug, og i Statistikbankens tabel FU12 står fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer til 41.851 kr. pr. husstand i 2024 ud af et samlet forbrug på 377.034 kr. — omkring 11 %. Det passer med Danmarks Statistiks egen opgørelse for 2023, hvor 112 kr. ud af hver 1.000 kr. gik til fødevarer. Pr. måned er det knap 3.500 kr. for den gennemsnitlige husstand.

Læs gennemsnittet med tre forbehold. For det første er det et gennemsnit for alle husstande: en enlig bruger mindre, og en familie med to børn betydeligt mere, fordi tallet er pr. husstand og ikke pr. person. For det andet er der gået et år eller to, siden tallene blev samlet ind, og fødevarepriserne har ikke stået stille imens. For det tredje viser undersøgelsen, hvad der blev købt — ikke hvad der blev spist. Det er emnet for det sidste afsnit.

En praktisk tommelfingerregel: en familie med to voksne og to børn, der bruger 5.000–7.000 kr. om måneden på mad, ligger i lyset af statistikken normalt, ikke overdrevent. Kan du ikke sige dit eget tal på tusind kroner nær, er det en grund til at begynde at følge med — ikke en grund til bekymring.

Fire måder at holde styr på madudgifterne

Metoderne adskiller sig på to punkter: hvor meget håndarbejde de kræver, og hvor dybt de ser. Månedsbeløbet er let at få fat i, vareniveauet kræver arbejde, og kun det sidste fortæller, hvor pengene går hen.

1. 1
   Bankens kategorisering. De fleste bankapps sorterer kortkøb automatisk, og »dagligvarer« ligger der allerede. Nul arbejde og et månedsbeløb hver måned. Begrænsningen er, at banken ser transaktionen og ikke indkøbskurven: 450 kr. i Netto en lørdag rummer opvaskemidlet, kattegruset og den ost, der blev dårlig om torsdagen. Kontantkøb og butikkernes egne betalingsapps ryger desuden udenom.
2. 2
   Regneark eller notesbog. Den mest præcise metode, for du skriver selv ned, hvad du købte, og hvad det kostede. Det er også den metode, der stopper i uge tre, fordi hver linje skal tastes ind i hånden. Den fungerer bedst som et tidsbegrænset eksperiment: én måned om året giver dig dit eget sammenligningstal at holde bankens beløb op imod.
3. 3
   Gem bonerne. Tag et billede af bonen, eller bed om den digitalt. Vareniveauet er bevaret, men et billede lægger ikke noget sammen: ved månedens udgang har du en stak billeder og det samme håndarbejde som med regnearket. Det er et mellemtrin, ikke en metode.
4. 4
   Scan bonen med en app. AI'en læser varer, mængder og priser fra bonen, så vareniveauet opstår, uden at du taster noget. Fango gør det og gemmer hver bon som et kort med butikkens navn, antal varer og slutbeløb. Priserne huskes pr. vare, så den næste indkøbsliste kommer med skønnene sat på. Det, som scanning alene ikke gør, er månedens sammenlægning: den får du fra banken, og fra bonen får du det, banken ikke ser.

Kombinationen er i praksis bedst: banken giver månedsbeløbet uden arbejde, bonen fortæller, hvad det bestod af. Men ingen af dem svarer på det spørgsmål, der afgør, om du sparer noget — hvor stor en del af den mad, du købte, der faktisk blev spist.

Det andet tal, som ingen tæller

Ethvert husholdningsbudget har en post til mad. Ingen har en post til den mad, der blev smidt ud — selvom det er penge, der allerede har forladt den første post. Ifølge Miljøstyrelsens tal, som Stop Spild Af Mad samler, smider danske husholdninger omkring 235.000 tons mad ud om året, altså omkring 40 kg pr. person, og samme opgørelse sætter madspildet i husholdningerne til 13,5 mia. kr. om året inklusive moms og afgifter.

For en familie på fire er det flere ugers indkøb, der blev båret hjem og derefter båret ud i skraldespanden. Ingen af de fire metoder ovenfor ser det tal, for både banken og bonen stopper ved kassen. Spildet opstår senere, i køleskabet, ofte dage efter indkøbet, og at holde styr på det kræver, at man ved, hvad der er i skabet, og hvornår det skal bruges. Hvor stor posten er i kroner for forskellige husstande, regner hvad madspild koster ud.

Her ligger også den egentlige gevinst ved at følge med. Det samlede madbeløb er svært at presse ned, for man spiser ikke mindre. Den del, der ryger i skraldespanden, er derimod en udgift, der ikke skal erstattes af noget: halveres den, går besparelsen direkte af madregningen, og for en almindelig familie er det flere hundrede kroner om måneden. Sådan sparer du på mad gennemgår de andre greb, men det her er det eneste, der ikke kræver, at du køber billigere eller mindre.

Sådan holder Fango styr på madudgifterne

Fango er en madspild-app, ikke en budget-app, og derfor begynder opfølgningen præcis der, hvor de andre stopper. Sådan fungerer det i praksis:

• Bonen læses én gang. Du tager et billede af bonen eller deler den som PDF til appen. AI'en læser varer, mængder og priser, og maden havner i køleskabslisten med holdbarhedsskøn. Billedet er det eneste indtastningstrin; intet tastes ind. Hvordan læsningen fungerer i forskellige butikker, fortæller kvitteringsscannerapp.
• Bonerne gemmes som kort. Tidligere indkøb vises på indkøbslistens side som kort med butikkens navn, antal varer og slutbeløb. Fra kortet kan du plukke varer direkte over på den næste liste.
• Priserne huskes pr. vare. Sætter du smør på listen, følger et skøn over, hvad det kostede sidst, med. Listen kan få et budgetmål, og skønnet vises op imod det: grønt under, rødt over. Mere om det i bedste indkøbsliste-app.
• Spild og redninger i kroner. Når du markerer en vare som spist eller smidt ud, lægger statistikken værdien af begge dele sammen pr. måned. »Spildt kr« viser værdien af den mad, der røg i skraldespanden, og reddet-beløbet det, du nåede at bruge i tide, tæt på datoen. Det er den post, der mangler i budgettet.
• Hele husstanden i samme køleskab. Med familiedeling deler op til fire personer samme køleskabsliste og indkøbsliste på ét abonnement. Invitationen er en kode på otte tegn, der kræves ingen konto, og ændringer dukker op på de andres telefoner i løbet af sekunder.

Og grænserne, så tallet forbliver brugbart: Fango lægger ikke månedens indkøb sammen automatisk, kobler sig ikke til banken og sammenligner ikke priser mellem butikker. Prisskønnet er det, du betalte sidst, ikke det, der står på hylden i dag. Månedsbeløbet får du stadig fra banken — Fango fortæller, hvor stor en del af det der blev spist.

En rutine, der holder længere end tre uger

Opfølgning overlever kun, hvis den tager mindre tid, end den sparer. Denne rutine tager nogle få minutter om ugen.

1. 1
   Find tre måneders gennemsnit i banken. En enkelt måned svinger med fødselsdage og store indkøb. Tremånedersgennemsnittet er dit eget sammenligningstal, og statistikkens knap 3.500 kr. er det, du holder det op imod.
2. 2
   Scan bonen lige efter indkøbet. Ved køkkenbordet tager det et øjeblik, og varerne ligger samtidig i køleskabslisten med påmindelser. En bon, der ligger i pungen i en uge, bliver aldrig scannet.
3. 3
   Markér det, der smides ud, ærligt. Spildtallet er kun nyttigt, hvis det passer. Efter nogle uger kan du se, hvilke varer der ryger i skraldespanden igen og igen — og det er en liste, der skal gøres kortere på indkøbslisten, ikke i køleskabet.
4. 4
   Sammenlign to tal ved månedsskiftet. Bankens beløb fortæller, hvor meget du købte. Fangos statistik fortæller, hvor meget af det der blev smidt ud. Når det andet tal falder, kan det første følge med ned — helt ned til det, du faktisk spiser.

Den største besparelse sker i trin tre. At holde styr på madudgifterne er ikke bogføring, men at finde ud af, hvor stor en del af det købte der ikke bliver spist, og til det er det nok, at køleskabets indhold og datoerne er samlet ét sted. Vil du have et værktøj til det, fortæller madspild-app, hvad man bør forlange af en, og indkøbsliste, der reducerer madspild, viser, hvordan listen klarer resten.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor meget bruger en husstand på mad om måneden?

Ifølge Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse brugte en gennemsnitlig husstand 41.851 kr. på fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer i 2024, altså knap 3.500 kr. om måneden og omkring 11 % af det samlede forbrug. Det er et gennemsnit pr. husstand: en enlig bruger mindre, og en familie med børn betydeligt mere. Tallene er desuden et år eller to gamle, og priserne er steget siden.

Er bankens kategorisering nok til at holde styr på madudgifterne?

Den er nok til at følge det samlede beløb, men den fortæller ikke, hvor pengene gik hen. Banken ser transaktionen: 450 kr. i Netto en lørdag. Den ser ikke, at 100 kr. af det var opvaskemiddel og 75 kr. en ost, der røg i skraldespanden om torsdagen. Vil du vide, hvad madudgifterne består af, og hvor stor en del der er spild, skal du bruge vareniveauet, og det findes kun på bonen.

Lægger Fango månedens madudgifter sammen automatisk?

Ikke som et månedsbeløb. Fango gemmer hver scannet bon som et kort med butikkens navn, antal varer og slutbeløb og husker priserne pr. vare til den næste indkøbsliste. Det, Fango lægger sammen automatisk, er den anden side: værdien af den mad, der røg i skraldespanden, og værdien af den mad, der blev brugt i tide, pr. måned i statistikvisningen. Månedens indkøbsbeløb er bankens opgave — eller en sammenlægning af bon-kortene.

Hvor meget mad ryger i skraldespanden, målt i penge?

Ifølge Miljøstyrelsens tal, som Stop Spild Af Mad samler, smider danske husholdninger omkring 235.000 tons mad ud om året, altså omkring 40 kg pr. person, og madspildet i husholdningerne er opgjort til 13,5 mia. kr. om året inklusive moms og afgifter. For en familie på fire er det flere ugers indkøb.