Hvilke butikker understøtter kvitteringsscanneren?

Det korte svar: en AI-kvitteringsscanner læser enhver tydeligt printet madbon fra et land, der understøttes. Om du handlede i Netto, i Føtex eller i gårdbutikken med én enkelt kasse betyder ingenting — AI'en læser teksten på bonen og ikke en færdig skabelon for netop den kæde. Det rigtige spørgsmål er derfor ikke »hvilke butikker«, men »hvilke lande« — og inden for de lande virker stort set hver eneste dagligvarebutik.

Denne artikel gennemgår, hvad Fango dækker: først landene, du kan vælge, så de danske kæder, og til sidst de tilfælde, hvor scanneren med vilje leverer tomt.

Hvorfor »hvilken butik« er det forkerte spørgsmål

Ældre bonscannere arbejdede butik for butik. Udvikleren lagde en skabelon ind til Netto, en til Føtex, en til Rema 1000 — og scanneren kunne præcis de kæder, nogen havde tastet ind på forhånd. Ny kæde, eller en kæde der lagde bonen om? Så ventede man på en opdatering, og indtil da kom der volapyk ud.

AI-scannere læser teksten direkte i stedet. Fango sender bonen — på iPhone den tekst, der er hentet ud af den — til Anthropic Claude, som genkender varer, priser, valuta og dato ud fra regler per land og ikke per kæde. Derfor går den praktiske grænse ved landet og ikke ved butikken. Hvordan selve trinnet ser ud, står i sådan læser AI din kvittering.

Forskellen er større i hverdagen, end den lyder. En dansk bon skriver 14,95 med komma, samler momsen nederst i stedet for at sætte en kode på hver linje — Danmark har jo kun én sats — og har ofte antal og stykpris midt på linjen. Netop det sidste er den klassiske fælde: på linjen HAKKET OKSEKØD 2stk*39,95   79,90 er det 79,90, der er beløbet, ikke 39,95. Det samme for vægtvarer, hvor 0,320kg*199,00/kg   63,68 skal blive 63,68 og aldrig kiloprisen.

Landene, du kan vælge

I indstillingerne ligger der 27 lande. Bag kulisserne kender scanneren bonformater fra 34 lande, men disse 27 kan vælges i appen:

Valutaen henter appen fra bonen selv — kroner, euro, pund, dollar, svenske og norske kroner, zloty, schweizerfranc, forint, leu, lira og et par stykker til. Handler du på ferie, er der ikke andet at stille om end selve indkøbslandet.

De danske kæder

En ufuldstændig liste — pointen er ikke, at andre butikker mangler, men at netop disse kæder er nævnt ved navn i reglerne, fordi deres bonlayout har sine særheder:

← stryg →

Listen er beskrivende. Står din butik ikke på den, betyder det ikke, at den ikke virker — reglerne hænger på landet, og en tydeligt printet bon fra gårdbutikken læses lige så godt som en fra Føtex.

Et par bonmønstre får deres egne regler, ellers ville summen blive systematisk forkert. Rabatlinjer som Rabat og Tilbud springes over, uanset om de er rykket ind eller ej, så nedslaget ikke trækkes fra to gange. Momsopsummeringen nederst ligner for en maskine flere varelinjer med beløb, men er ingen. Og står den samme linje ni gange i træk, fordi der lå ni ens yoghurter i vognen, er det ni varer og ikke én — bonens egen tæller, Antal varer, bruges som loft over, hvor mange linjer der må være.

Onlinehandel og madlevering

Pdf-bonner fra netbutikken læses ofte bedre end papir, fordi tekstlaget allerede er digitalt, og fototrinnet falder væk. Blandt andet dækkes:

• Onlinehandel: pdf-bekræftelserne fra kædernes egne netbutikker
• Leveringsapper: Wolt, Just Eat
• Nærbutik og gårdbutik: alle printede bonner, uanset om kæden står på listen

Leveringsapperne er udtrykkeligt lagt ind som undtagelse. Sådan en bon har linjer som drikkepenge, leveringsgebyr eller servicegebyr og ligner derfor ved første øjekast en restaurantregning — den behandles alligevel som madindkøb, fordi det er pakninger, der bestilles hjem. En rigtig restaurantregning går den modsatte vej, og det handler næste afsnit om.

For pdf går grænsen ved fem sider. Er bonen længere, vises en besked i kontrolvisningen om, at der ikke er læst noget ind fra side seks og frem — hellere en synlig besked end et stille hul i listen. Mere om det står i pdf-kvitteringsscannerapp.

Hvad scanneren bevidst afviser

Der findes bonner, hvor en tom liste kommer tilbage i stedet for et gæt:

• Restaurant, café, bar, hotel. Genkendes på bordnummer, tjener, menu- og portionslinjer og navnet øverst. Retter hører ikke hjemme i en køleskabsliste med holdbarhedsskøn.
• Apotek. Også apoteksdelen i en større butik — dagligvarerne læses, apotekslinjerne ikke.
• Byggemarked, elektronik, tøj, møbler, dyrehandel. Bauhaus-lignende butikker, Power, Elgiganten-lignende kæder, H&M, IKEA, Jysk og tilsvarende.
• Fakturaer, elregninger, flybilletter, produktemballage. Alt, der ikke er en indkøbsbon.

Grunden er den samme som bag fem-siders-beskeden: et ærligt »fandt ingenting« er mere brugbart end en opdigtet liste. Er billedet ikke tydeligt en indkøbsbon, skal der ikke opstå varelinjer.

Hvad der ikke virker godt

At sige grænserne højt er det, der gør resten troværdigt:

• Ikke-latinske skriftsystemer. Græske, kyrilliske, arabiske, hebraiske og asiatiske bonner hører til lande, der ikke kan vælges i appen — for Grækenland og Bulgarien findes der ganske vist regler, men de står ikke på landelisten.
• Håndskrevne torvebonner. Håndskrift er væsentligt sværere for tekstgenkendelse end tryk.
• Kraftigt falmede termobonner. Det, du selv knap kan tyde, kan scanneren heller ikke. Fotografér helst termopapir samme dag.
• Meget lange bonner i ét billede. Et ekstremt højt billede skaleres ned i behandlingen, indtil teksten lider. To billeder af hver sin halvdel er sikrere end ét over hele længden.
• Skæve vinkler og blitzrefleks. Lige ovenfra, jævnt lys, bonen flad — det er hele tricket.

Hvis din butik ikke virker

To praktiske trin, i denne rækkefølge:

1. 1
   Tjek standardlandet. Indstillinger → Standardland (kvitteringsscanning). Står der Danmark, mens du handler i Italien, bruger scanneren de forkerte regler. Fango foreslår som regel skiftet selv, når en bon ikke passer til det valgte land.
2. 2
   Meld problemet. Rapportlinket i appen sender en struktureret rapport — land, butik, bontype, hvad der gik galt. Med den kan én bestemt kæde rettes til, i stedet for at der skrues generelt på modellen.

Hvad der bliver sendt af sted og ikke, står i er det sikkert at scanne kvitteringer. Og overvejer du, om stregkoden var nemmere, sammenligner bon eller stregkode begge veje med den samme indkøbspose.

Hvorfor det betyder noget

Bonen er det eneste øjeblik, hvor alt det, der faktisk kom hjem, står samlet ét sted. Når den først er læst, kender appen varerne med holdbarhedsskøn og kan minde om dem, før noget bliver dårligt. Ifølge Stop Spild Af Mad smider danske husholdninger stadig store mængder fuldt spiselig mad ud hvert år — penge, der allerede har forladt husholdningen. Hvor meget det bliver til, regner hvad madspild koster igennem.

Derfor er spørgsmålet om butikkerne til sidst mindre interessant end spørgsmålet om landet: står dit land på listen, er din dagligvarebutik i praksis med. Et overblik over selve scanningen giver kvitteringsscannerappen.

Ofte stillede spørgsmål

Hvilke danske butikker kan Fango scanne?

Netto, Bilka, Føtex, Rema 1000, SuperBrugsen, Kvickly, Dagli'Brugsen, Coop 365, Spar, Meny og Lidl. Listen er beskrivende og ikke udtømmende: reglerne hænger på landet og ikke på kæden, så gårdbutikken og torvestadet fungerer lige så godt, så længe bonen er tydeligt printet.

Hvilke lande kan vælges i indstillingerne?

27 lande: Danmark, Sverige, Norge, Finland, Estland, Tyskland, Østrig, Schweiz, Storbritannien, Irland, Frankrig, Holland, Belgien, Italien, Spanien, Portugal, Polen, Tjekkiet, Ungarn, Rumænien, Kroatien, Litauen, Letland, Tyrkiet, USA, Canada og Australien. Bag kulisserne kender scanneren bonformater fra 34 lande, men disse 27 kan vælges. Hvert land har sine egne regler for prisformat, momsblok og rabatlinjer — en polsk bon læses ikke som en amerikansk.

Virker onlinehandel og madlevering?

Ja. Bonner fra kædernes egne netbutikker tæller som indkøb, og leveringsbonner fra Wolt eller Just Eat gør det også — også når der står drikkepenge, leveringsgebyr eller servicegebyr på dem. Pdf læses ofte bedre end papir, fordi tekstlaget allerede er digitalt. Fango håndterer op til fem sider per pdf; er bonen længere, vises en besked i kontrolvisningen om, at resten skal tilføjes manuelt.

Hvad sker der, hvis jeg scanner en restaurantregning?

Så kommer der ingenting tilbage, og det er meningen. Regninger fra restaurant, café, bar og hotel genkendes på ting som bordnummer, tjener og menulinjer, og scanneren giver en tom liste i stedet for at lægge retter i køleskabet. Det samme gælder apotek, byggemarked, elektronik, tøj, møbler og dyrehandel. Leveringsapperne er udtrykkeligt undtaget: deres bonner er madindkøb og behandles helt normalt.