To små sætninger på emballagen afgør, om en stor mængde mad havner i maven eller i skraldespanden. "Mindst holdbar til" er en kvalitetsdato — maden er bedst før den, men ofte god længe efter. "Sidste anvendelsesdato" er en sikkerhedsdato — den skal du tage alvorligt. Forvekslingen mellem de to er en af de største enkeltårsager til madspild i hjemmet. Her er forskellen forklaret enkelt, så du ved, hvornår du trygt kan spise videre, og hvornår du skal lade være. Fango bygger denne skelnen ind i appen, så du bliver mindet, før det bliver et gæt.
- "Mindst holdbar til" = kvalitet. Ofte god efter datoen — vurdér med syn, lugt og smag.
- "Sidste anvendelsesdato" = sikkerhed. Spis ikke efter datoen, heller ikke hvis den ser fin ud.
- Forvekslingen får folk til at smide perfekt mad ud på dagen.
- Frys ned før datoen, hvis du ikke når at bruge en letfordærvelig vare.
- Maden er bedst før denne dato
- Ofte god et godt stykke tid efter
- Tørvarer, konserves, pasta, ris, kiks, mange mejeriprodukter
- Vurdér selv med syn, lugt og smag
- Spis ikke efter denne dato
- Kan være farlig, selv om den ser fin ud
- Fersk kød, fisk, fjerkræ, færdigretter
- Frys ned før datoen, hvis du ikke når det
Hvorfor "mindst holdbar til" ikke betyder "smid ud"
"Mindst holdbar til" er producentens vurdering af, hvor længe varen bevarer sin bedste kvalitet — smag, konsistens, sprødhed. Det er ikke en grænse for, hvornår den bliver farlig. Ifølge Fødevarestyrelsen kan mange varer med "mindst holdbar til" spises et godt stykke efter datoen, hvis de er opbevaret rigtigt. Tørvarer som pasta, ris og mel holder ofte måneder over; konserves endnu længere. Brug dine sanser: ser den normal ud, lugter den rigtigt, smager den, som den skal — så er den med stor sandsynlighed fin. Læs mere om hvad du gør med mad lige omkring datoen.
Hvorfor "sidste anvendelsesdato" skal tages alvorligt
"Sidste anvendelsesdato" sidder på letfordærvelige varer, hvor sygdomsfremkaldende bakterier kan vokse, uden at du kan se eller lugte det. Det er forskellen, der gør den farlig: en pakke fersk kylling kan se og dufte helt normal og stadig være sundhedsskadelig efter datoen. Derfor anbefaler Fødevarestyrelsen ikke at spise disse varer efter "sidste anvendelsesdato". Den bedste forsikring er at fryse varen ned før datoen, hvis du kan se, at du ikke når at bruge den i tide.
Scan kvitteringen, og Fango tilføjer varerne med en estimeret holdbarhedsdato og minder dig 1–14 dage før. Så bruger du maden, mens den er god — i stedet for at stå med pakken og gætte bagefter. Ingen tilmelding, alle data på din enhed.
Hent Fango gratis
Forvekslingen koster — både penge og mad
Når de to datotyper blandes sammen, sker der typisk dette: folk behandler "mindst holdbar til" som en sikkerhedsgrænse og smider fuldt spiselig mad ud på selve dagen. Undersøgelser fra NRDC viser, at omkring 73 % af forbrugerne forbinder datomærkning med sikkerhed — også når der står "mindst holdbar til". På husstandsniveau er det en stor del af de 261.000 tons mad, danske husstande smider ud hvert år ifølge Miljøstyrelsen. At kende forskellen er gratis og sparer både mad og penge.
Sådan holder du styr på datoerne i praksis
At kende forskellen hjælper kun, hvis du husker, hvad der ligger hvor. Det er her en app gør en forskel: i stedet for at finde varen for sent bliver du mindet, mens du stadig kan nå at bruge den. En app, der holder styr på datoerne, lader dig sætte påmindelser, så letfordærvelige varer med "sidste anvendelsesdato" får en kortere frist end tørvarer med "mindst holdbar til". Vil du have hele køleskabet samlet ét sted, så scan kvitteringen og lad udløbsdato-appen sortere det, der haster, øverst.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er forskellen på "mindst holdbar til" og "sidste anvendelsesdato"?
"Mindst holdbar til" er en kvalitetsdato: maden er bedst før denne dato, men er ofte god et stykke tid efter — du vurderer selv med syn, lugt og smag. "Sidste anvendelsesdato" er en sikkerhedsdato på letfordærvelige varer som fersk kød og fisk: efter denne dato bør du ikke spise varen, heller ikke selvom den ser fin ud.
Kan jeg spise mad efter "mindst holdbar til"?
Ja, ofte. "Mindst holdbar til" handler om kvalitet, ikke sikkerhed. Tørvarer, konserves, pasta, ris og mange mejeriprodukter kan spises et godt stykke efter datoen, hvis de er opbevaret rigtigt og ser, lugter og smager normalt. Tjek altid med sanserne først.
Kan jeg spise mad efter "sidste anvendelsesdato"?
Nej. "Sidste anvendelsesdato" bruges på letfordærvelige fødevarer, hvor bakterier kan vokse til farlige niveauer, uden at du kan se eller lugte det. Fødevarestyrelsen anbefaler ikke at spise varer efter denne dato. Frys varen ned før datoen, hvis du ikke når at bruge den i tide.
Hvorfor smider folk så meget god mad ud?
Fordi de to datotyper forveksles. Mange behandler "mindst holdbar til" som en sikkerhedsdato og smider perfekt mad ud på dagen. Omkring 73 % af forbrugerne forbinder datomærkning med sikkerhed. En app, der minder dig før datoen, hjælper dig med at bruge maden i tide i stedet for at gætte bagefter.