»Mindst holdbar til« vs. »sidste anvendelsesdato« — forskellen

To små sætninger på emballagen afgør, om en stor mængde mad havner i maven eller i skraldespanden. »Mindst holdbar til« er en kvalitetsdato — maden er bedst før den, men ofte god længe efter. »Sidste anvendelsesdato« er en sikkerhedsdato — den skal du tage alvorligt. Forvekslingen mellem de to er en af de største enkeltårsager til madspild i hjemmet. Her er forskellen forklaret enkelt, så du ved, hvornår du trygt kan spise videre, og hvornår du skal lade være. Fango bygger denne skelnen ind i appen, så du bliver mindet, før det bliver et gæt.

Kort svar: de to mærkninger svarer på to forskellige spørgsmål. »Mindst holdbar til« handler om kvalitet: producenten står inde for smag og konsistens frem til den dag, og bagefter er varen ofte god i dage til måneder, hvis den er opbevaret rigtigt og ser og lugter normal ud. »Sidste anvendelsesdato« handler om sikkerhed og sidder på letfordærvelige varer — dér gælder datoen uden undtagelser, også når intet kan ses eller lugtes.

Hvorfor »mindst holdbar til« ikke betyder »smid ud«

»Mindst holdbar til« er producentens vurdering af, hvor længe varen bevarer sin bedste kvalitet — smag, konsistens, sprødhed. Det er ikke en grænse for, hvornår den bliver farlig. Ifølge Fødevarestyrelsen kan mange varer med »mindst holdbar til« spises et godt stykke efter datoen, hvis de er opbevaret rigtigt. Tørvarer som pasta, ris og mel holder ofte måneder over; konserves endnu længere. Brug dine sanser: ser den normal ud, lugter den rigtigt, smager den, som den skal — så er den med stor sandsynlighed fin. Læs mere om hvad du gør med mad lige omkring datoen.

Hvorfor »sidste anvendelsesdato« skal tages alvorligt

»Sidste anvendelsesdato« sidder på letfordærvelige varer, hvor sygdomsfremkaldende bakterier kan vokse, uden at du kan se eller lugte det. Det er forskellen, der gør den farlig: en pakke fersk kylling kan se og dufte helt normal og stadig være sundhedsskadelig efter datoen. Derfor anbefaler Fødevarestyrelsen ikke at spise disse varer efter »sidste anvendelsesdato«. Den bedste forsikring er at fryse varen ned før datoen, hvis du kan se, at du ikke når at bruge den i tide.

Forvekslingen koster — både penge og mad

Når de to datotyper blandes sammen, sker der typisk dette: folk behandler »mindst holdbar til« som en sikkerhedsgrænse og smider fuldt spiselig mad ud på selve dagen. Undersøgelser fra NRDC viser, at omkring 73 % af forbrugerne forbinder datomærkning med sikkerhed — også når der står »mindst holdbar til«. På husstandsniveau er det en stor del af de 235.000 tons mad, danske husstande smider ud hvert år ifølge Miljøstyrelsen. At kende forskellen er gratis og sparer både mad og penge.

Sådan holder du styr på datoerne i praksis

At kende forskellen hjælper kun, hvis du husker, hvad der ligger hvor. Det er her en app gør en forskel: i stedet for at finde varen for sent bliver du mindet, mens du stadig kan nå at bruge den. En app, der holder styr på datoerne, lader dig sætte påmindelser, så letfordærvelige varer med »sidste anvendelsesdato« får en kortere frist end tørvarer med »mindst holdbar til«. Vil du have hele køleskabet samlet ét sted, så scan kvitteringen og lad udløbsdatoappen sortere det, der haster, øverst.

Se også relaterede artikler: Kan man spise mad efter »mindst holdbar til« og Kan man spise mad efter »sidste anvendelsesdato«.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er forskellen på »mindst holdbar til« og »sidste anvendelsesdato«?

»Mindst holdbar til« er en kvalitetsdato: maden er bedst før denne dato, men holder ofte et stykke tid efter — du vurderer selv med syn og lugt. »Sidste anvendelsesdato« er en sikkerhedsdato på letfordærvelige varer som fersk kød og fisk: efter denne dato bør du ikke spise varen, heller ikke selvom den ser fin ud.

Kan jeg spise mad efter »mindst holdbar til«?

Ja, ofte. »Mindst holdbar til« handler om kvalitet, ikke sikkerhed. Tørvarer, konserves, pasta, ris og mange mejeriprodukter kan spises et godt stykke efter datoen, hvis de er opbevaret rigtigt — afvigende lugt, mug eller ændret konsistens betyder dog altid, at de skal smides ud. Tjek altid med sanserne først.

Kan jeg spise mad efter »sidste anvendelsesdato«?

Nej. »Sidste anvendelsesdato« bruges på letfordærvelige fødevarer, hvor bakterier kan vokse til farlige niveauer, uden at du kan se eller lugte det. Fødevarestyrelsen anbefaler ikke at spise varer efter denne dato. Frys varen ned før datoen, hvis du ikke når at bruge den i tide.

Hvorfor smider folk så meget god mad ud?

Fordi de to datotyper forveksles. Mange behandler »mindst holdbar til« som en sikkerhedsdato og smider perfekt mad ud på dagen. Omkring 73 % af forbrugerne forbinder datomærkning med sikkerhed. En app, der minder dig før datoen, hjælper dig med at bruge maden i tide i stedet for at gætte bagefter.

Ændrer datoen sig, når pakken er åbnet?

Ja, og det er den vigtigste finte. Den trykte dato gælder den uåbnede pakke; efter åbning løber en kortere frist, som ikke står nogen steder. Ved yoghurt, juice og pålæg taler vi ofte om få dage i stedet for uger. Skriv åbningsdatoen på pakken, eller ryk datoen frem i den app, du bruger.

Kan jeg fryse en vare på selve sidste anvendelsesdato?

Ja, så længe datoen ikke er overskredet, og varen ser og lugter normal ud. Frysning sætter uret i stå, men ruller ikke noget tilbage: det, der var i orden den dag, er det også efter optøning. Er datoen passeret, hjælper fryseren ikke.

Hvorfor findes der to forskellige mærkninger?

Fordi de to datoer beskriver forskellige risici. En kvalitetsdato på hakket kød ville give indtryk af, at sanserne kan afgøre sagen, og det kan de ikke; en sikkerhedsdato på tør pasta ville få folk til at smide fuldt brugbare varer ud. Adskillelsen er netop det, der gør det muligt at spise videre efter den ene og stoppe ved den anden.

Hvilken mærkning sidder på hvad?

Forvirringen opstår som regel ved hylden, ikke ved køleskabet. Her er de typiske varegrupper og den mærkning, de bærer.