Kan man spise mad efter »mindst holdbar til«?

Det korte svar: ja, som regel. »Mindst holdbar til« er en kvalitetsdato — den fortæller, hvornår maden er på sit bedste, ikke hvornår den bliver farlig. De fleste varer med denne mærkning er gode et godt stykke tid efter datoen, hvis de er opbevaret rigtigt. Problemet er, at mange forveksler den med en sikkerhedsdato og smider perfekt mad ud på dagen — omkring 73 % af forbrugerne forbinder datomærkning med sikkerhed ifølge NRDC. Her er, hvordan du vurderer det rigtigt, hvilke varer holder længst, og hvornår du alligevel skal lade være. Fango minder dig i tide, så det sjældent når at blive et gæt.

Hvorfor »mindst holdbar til« ikke er en udløbsdato

»Mindst holdbar til« er producentens vurdering af, hvor længe varen bevarer sin bedste kvalitet — smag, konsistens og udseende. Det er udtrykkeligt ikke en grænse for, hvornår den bliver sundhedsfarlig. Ifølge Fødevarestyrelsen kan mange varer med denne mærkning spises et godt stykke efter datoen, hvis de er opbevaret rigtigt. Derfor er det rette redskab dine egne sanser — ikke kalenderen. Vil du have hele baggrunden, så læs forskellen på de to datotyper i denne guide.

Sådan tjekker du, om maden stadig er god

Brug sanserne i en fast rækkefølge — det er hurtigt og pålideligt for varer med »mindst holdbar til«:

For varer med »mindst holdbar til« er denne metode et godt værktøj, netop fordi datoen handler om kvalitet. For letfordærvelige varer med »sidste anvendelsesdato« gælder andre regler — der kan sanserne ikke fange faren.

Hvilke varer holder længst efter datoen?

Nogle varer holder langt ud over »mindst holdbar til«:

Det er værd at huske, at de mest letfordærvelige varer — fersk kød, fisk og færdigretter — sjældent har »mindst holdbar til«. De har »sidste anvendelsesdato«, og dem skal du behandle anderledes. Til de tvivlstilfælde hjælper en app, der sorterer efter dato, så du tager fat i det rigtige i tide.

Hvornår du alligevel skal lade være

Datoen er vejledende, men dine sanser har vetoret. Viser varen tegn på fordærv — mug, sur lugt, slim eller opsvulmet emballage — så smid den ud, uanset hvad der står. Og den vigtigste regel: forveksl aldrig »mindst holdbar til« med »sidste anvendelsesdato«. Sidstnævnte er en sikkerhedsdato på letfordærvelige varer, og den bør du ikke spise efter. Er du i tvivl ved noget letfordærveligt, så lad være — og frys i tide næste gang, så du slipper for valget.

Se også relaterede artikler: Kan man spise mad efter »sidste anvendelsesdato«.

Ofte stillede spørgsmål

Kan man spise mad efter »mindst holdbar til«?

Ja, som regel. »Mindst holdbar til« er en kvalitetsdato, ikke en sikkerhedsdato — maden er bedst før datoen, men ofte god et godt stykke tid efter, hvis den er opbevaret rigtigt. Tjek altid med syn og lugt — sanserne afslører, når mad er blevet dårlig, men de kan ikke vise, at den er sikker. Tørvarer, konserves, pasta og ris holder typisk længst over datoen.

Hvordan ved jeg, om maden stadig er god?

Brug sanserne i rækkefølge: se på den (mug, misfarvning, opsvulmet emballage = smid ud), lugt til den (sur eller harsk lugt = smid ud), og smag til sidst en lille smule, hvis syn og lugt er fine. For varer med »mindst holdbar til« er sanserne et pålideligt redskab — det er netop derfor, datoen handler om kvalitet, ikke sikkerhed.

Hvilke varer holder længst efter datoen?

Tørvarer som pasta, ris, mel, kaffe og krydderier holder ofte måneder efter datoen. Konserves endnu længere. Mange mejeriprodukter som hård ost og uåbnet yoghurt holder også et stykke. Friske, letfordærvelige varer holder kortest — og de har som regel »sidste anvendelsesdato«, ikke »mindst holdbar til«.

Hvornår skal jeg alligevel lade være?

Hvis varen viser tegn på fordærv — mug, sur lugt, slimet overflade eller opsvulmet emballage — så lad være, uanset datoen. Og forveksl aldrig »mindst holdbar til« med »sidste anvendelsesdato«: sidstnævnte er en sikkerhedsdato på letfordærvelige varer, som du ikke bør spise efter. Er du i tvivl ved noget letfordærveligt, så smid det ud.

Må jeg skære skimmel væk og spise resten?

Kun på faste varer. På hård ost skærer du pletten væk med god margen, omkring to centimeter rundt om og under, og spiser resten. På blød ost, hytteost, yoghurt, brød, blødt frugt og alt med højt vandindhold ryger hele stykket ud, fordi skimmeltrådene når længere ind, end du kan se.

Er varen lige så næringsrig efter datoen?

Stort set. Det, der falder først efter »mindst holdbar til«, er smag, lugt og konsistens; ved meget lang opbevaring falder indholdet af enkelte vitaminer også. For de dage til uger, det handler om i praksis, er den forskel lille sammenlignet med alternativet: at smide god mad ud.

Hvilke varer bærer slet ingen dato?

For nogle fødevarer kræves der ingen datomærkning, fordi de ikke fordærves forudsigeligt: uindpakket frugt og grønt, eddike, salt, sukker og stærkt alkoholholdige drikkevarer. Ved friske varer uden dato sætter du selv en vejledende frist i appen og retter den, når du opdager, at det går hurtigere eller langsommere.

Datoen gælder den uåbnede pakke

Den vigtigste finte ved »mindst holdbar til« er, at den er trykt til en pakke, ingen har rørt. I det øjeblik du åbner den, begynder et andet og kortere ur at løbe, og det står der ingen steder. Yoghurt, juice og pålæg er de klassiske eksempler: uåbnet holder de til datoen og gerne længere, åbnet taler vi om få dage.

Derfor er den mest brugbare vane at skrive åbningsdatoen på pakken — eller rykke datoen frem i den app, du bruger. Ellers ender du med at læse et tal, der ikke længere beskriver varen foran dig, og så er sanserne det eneste, du har tilbage at gå efter.

Den anden halvdel er temperaturen. Datoen forudsætter, at varen har stået gennemkølet hele vejen. En pose, der har stået i en varm bil, eller et køleskab, der er drevet op over fem grader, forkorter enhver dato uden at fortælle det. Går varer regelmæssigt til, før datoen er nået, er køleskabets temperatur det første, du bør tjekke.