Julehandel uden madspild handler om tre ting: at kigge i skabene, før du skriver listen, at købe ind i etaper i stedet for i én stor tur, og at have en plan for resterne, før de opstår. Det er her, julen bliver dyr. Ifølge tænketanken One\Third, gengivet af DAKOFA, koster husholdningernes madspild omkring 1.000 kr. om året pr. dansker, eller 1.800–2.600 kr. pr. husstand. I december er køleskabet fyldt mere end ellers, og derfor er det her, planen gør størst forskel. Her er en plan fra de første indkøb i starten af december til de sidste rester den 27., og et bud på, hvordan Fango holder styr på det hele, så pengene ikke ender i skraldespanden.
Lav en særskilt juleliste i Fango, del den med op til tre andre i husstanden, og se hinandens tilføjelser i løbet af sekunder. Scan bonen bagefter, så minder appen dig om resterne i tide.
Hent i App Store Hent på Google PlayGratis i en måned · Ingen tilmelding · iOS og Android
- Kig i skabene først — det åbne glas rødkål fra sidste uge tæller også
- Handl i tre etaper — holdbart tidligt, kød ugen før, det friske den 22.–23.
- Regn med 200 g råt kød pr. person — og del det, hvis der er både and og flæskesteg
- Butikkerne lukker — store supermarkeder holder lukket den 24., 25. og 26. december
- Rester på køl med det samme — køleskabet højst 5 °C, også når det er fyldt
Hvorfor julen koster ekstra i skraldespanden
Danskerne smider mad ud hele året. Miljøstyrelsens affaldskortlægning fandt, at madspild alene udgjorde knapt 300.000 ton af det affald, der blev hentet ved husstandene i 2022. Fordelt på knap 5,9 millioner indbyggere er det omkring 50 kg pr. dansker om året (vores egen omregning). Julen trækker ikke tallet op, fordi vi er mere sløsede, men fordi alt sker på én gang: flere gæster, større portioner, to slags kød, en julefrokost eller tre i løbet af december og butikker, der holder lukket i flere dage i træk. Når man er bange for at løbe tør, køber man for meget.
Det er netop sådan en dato, en udløbsdato-app minder dig om i tide.
Det dyre er sjældent selve julemiddagen. Det er den ekstra pakke laks »for en sikkerheds skyld«, det andet glas rødkål, fordi ingen kunne huske, om der var et, og fløden, der blev købt to gange, fordi to i husstanden handlede hver for sig. Fødevarestyrelsens første råd i deres fem råd mod madspild i julen er derfor også det enkleste: kig i skabene, når du planlægger menuen, for måske står der allerede et åbent glas rødkål, du havde glemt alt om.
Indkøbslisten i tre etaper
En juleliste fungerer bedst, når den er delt op efter, hvor længe varerne holder. Så køber du det holdbare, mens der stadig er ro i butikkerne, og det friske så sent som muligt.
- Tre uger før (start december): Ryd ud i køleskab, fryser og skabe, og skriv ned, hvad der allerede er. Køb det holdbare: grødris, mandler, sukker, kirsebærsauce, rødkål på glas, mel, julegodter og drikkevarer. Bestil and eller flæskesteg hos slagteren, hvis du vil have en bestemt størrelse.
- Ugen før (ca. 17.–20. december): Køb kødet. En frossen and skal tø op i køleskabet, så regn optøningen ind i planen efter anvisningen på emballagen. Køb også det til julefrokosten, der kan tåle en uge, fx leverpostej til frysen og sild på glas.
- To dage før (22.–23. december): Det friske: kartofler, fløde til risalamande, salat, frugt, brød og laks. Den 23. er den sidste dag før jul, hvor også de store supermarkeder har åbent.
- Efter juleaften (25.–27. december): Ingen ny storhandel. Spis af resterne, frys det, der ikke når at blive spist, og køb kun det, der mangler til en bestemt ret.
Den samme liste kan bruges igen næste år. Gemmer du den i stedet for at slette den, er halvdelen af næste års juleliste allerede skrevet, inklusive den mængde, der viste sig at passe. Mere om, hvordan en liste skærer madspild ned i hverdagen, står i indkøbslisten der reducerer madspild.
Mængder pr. person: hvor meget skal du købe?
En udbredt tommelfingerregel for kød kommer fra Vores Mads guide til flæskesteg: beregn 200 g råt kød pr. person. Til otte gæster er det 1,6 kg flæskesteg. En almindelig fejl er at købe den fulde mængde af både and og flæskesteg, så der står dobbelt så meget kød på bordet, som nogen kan spise.
- To slags kød: Fordel de 200 g mellem anden og flæskestegen i stedet for at købe en fuld portion af hver.
- Tilbehør: Brunede kartofler, hvide kartofler og rødkål fylder mest på tallerkenen, så skær hellere ned på kødet end på kartoflerne.
- Risalamande: Lav den mængde, I spiser juleaften og dagen efter. Den holder ikke længe nok til at strække over hele julen.
- Julefrokosten: Når der både er sild, laks, leverpostej og tarteletter, spiser hver gæst lidt af det hele. Køb færre slags i stedet for større mængder.
Vil du vide, hvad maden koster i alt, så læg et budget på listen. Hvordan du får et realistisk tal for husstandens madudgifter, står i hold styr på madudgifterne.
Butikkernes åbningstider i julen
Den vigtigste dato i planen er den 23. december. Lukkeloven siger, at der ikke må ske detailsalg på helligdage, grundlovsdag og juleaftensdag samt efter kl. 15 nytårsaftensdag. For de store supermarkeder betyder det lukket den 24., 25. og 26. december og igen den 1. januar. Mindre dagligvarebutikker med en omsætning under lovens grænse må holde åbent, og det er dem, du finder åbne i julen, ofte med kort åbningstid juleaftensdag. Kæder som Netto, Rema 1000, Føtex, Bilka, Kvickly og Coop 365 offentliggør deres juleåbningstider op til jul, og de varierer fra butik til butik, så tjek din egen.
Lukkedagene er grunden til, at mange køber for meget. Når man ved, at butikken er lukket i tre dage, fylder man vognen »til en sikkerheds skyld«. Med en liste, der er bygget på det, der allerede står hjemme, er det nemmere at stole på, at der er nok.
Rester efter juleaften og julefrokosten
Resterne er der, hvor julemaden enten bliver til to ekstra måltider eller til madspild. Fødevarestyrelsens råd er korte, og de gælder også, når køleskabet er proppet:
- Køleskabet højst 5 °C. Fødevarestyrelsen anbefaler højst 5 °C, fordi bakterier som salmonella kan vokse ved højere temperaturer. Et fyldt køleskab bliver varmere, så tjek termometeret i julen.
- Hurtigt på køl. Varm mad skal kun lige dampe af, før den kommer i køleskabet. Del store portioner sovs og kød op i mindre bøtter, så de bliver kølet hurtigere ned.
- Lad retterne afløse hinanden. Til julefrokosten serverer du sild og laks først og sætter resterne på køl, så snart gæsterne er færdige. Røget og gravad laks samt skiveskåret pålæg giver gode betingelser for listeria.
- Rygende varmt. Varme retter, også den hjemmelavede leverpostej og frikadellerne, serveres rygende varme, og rester varmes godt igennem dagen efter.
- Risalamande 2–3 dage. Ifølge Fødevarestyrelsens råd om risengrød og risalamande holder den 2–3 dage i køleskab, hvis grøden er kølet hurtigt ned. Grøden må højst stå en time under dynen, medmindre temperaturen holdes over 55 °C.
Én ting skal siges lige ud: lugt og udseende kan fortælle dig, at noget skal ud, men aldrig at det er sikkert at spise. Listeria og andre sygdomsbakterier ændrer hverken lugt eller smag. Laks og pålæg med sidste anvendelsesdato følger datoen, ikke næsen, og forskellen mellem de to datomærkninger er forklaret i mindst holdbar til vs. sidste anvendelsesdato.
Det, der ikke bliver spist, kan fryses. Fødevarestyrelsen skriver, at alt i princippet kan fryses ned: and, rødkål og brun sovs bliver til en andeburger, kogte kartofler til biksemad, og stumpen af ost kan rives og fryses til pizza. Hvordan du fryser rigtigt, står i sådan fryser du mad.
Hvor Fango kommer ind
Planen ovenfor virker uden en app. Fango gør den bare nemmere at holde, når fire personer handler ind til samme jul, og den viser i kroner, hvad det har givet.
- En særskilt juleliste. Fango kan have flere lister, så julelisten ikke blandes med hverdagens. Listen sorteres i 13 butiksafdelinger, og et budgetmål viser, hvor I ligger, mens I krydser af.
- Delt med husstanden. Med familiedeling kan op til fire personer i husstanden dele listen via en invitationskode, uden konto. Ændringer dukker op hos de andre i løbet af sekunder, så fløden kun bliver købt én gang. Du vælger selv for hver liste, om den deles; ikke-delte lister bliver som standard på din telefon.
- Forslag fra køleskabet. Varer i køleskabet, der skal bruges inden for cirka tre dage, dukker op som forslag på listen, og varer, der allerede står på listen, bliver ikke foreslået igen.
- Bonen gør resten. Scan bonen fra julehandlen, og varerne lander i køleskabslisten med et holdbarhedsestimat. Fango minder dig om dem i tide, fra samme dag op til 14 dage i forvejen efter dit valg, så laksen og fløden bliver spist mellem jul og nytår.
- Sparet i kroner. Når du markerer varerne som spist i tide, tæller de med i statistikken, så du kan se, hvad julen har sparet jer for.
Fango har ingen opskrifter og ingen stregkodescanning, så det er ikke en madplan-app. Er du på udkig efter en ren liste, så se vores gennemgang af den bedste indkøbslisteapp.
Fango sorterer alt efter påmindelsesdato og farvekoder det, der haster. Så bliver resterne fra juleaften spist, før du handler nyt.
Hent i App Store Hent på Google PlayGratis i en måned · Ingen tilmelding · iOS og Android
Ofte stillede spørgsmål
Hvor meget kød skal man købe pr. person til juleaften?
Vores Mad anbefaler at beregne 200 g råt kød pr. person til flæskesteg. Serverer I både and og flæskesteg, så fordel de 200 g mellem de to stege i stedet for at købe en fuld portion af hver. Det er den dobbelte portion, der fylder køleskabet i dagene efter.
Har butikkerne åbent juleaften?
Lukkeloven forbyder detailsalg på helligdage og juleaftensdag samt efter kl. 15 nytårsaftensdag. De store supermarkeder holder derfor lukket den 24., 25. og 26. december, mens mindre dagligvarebutikker under en omsætningsgrænse må holde åbent, ofte med kort åbningstid. Planlæg den sidste store tur til den 23. december, og tjek din egen butiks åbningstider.
Hvor længe kan risalamande holde sig i køleskabet?
Ifølge Fødevarestyrelsen kan risalamande og risengrød holde sig 2–3 dage i køleskab, hvis grøden er kogt, kølet hurtigt ned og tilberedt med god hygiejne. Grøden må højst stå en time under dynen, medmindre temperaturen holdes over 55 °C.
Kan man fryse resterne fra julemiddagen?
Ja. Fødevarestyrelsen skriver, at alt i princippet kan fryses ned og bruges igen, fx and, rødkål og brun sovs til en andeburger. Det vigtige er, at resterne kommer hurtigt på køl efter måltidet, og at varme retter bliver varmet godt igennem, når de serveres igen.
- Miljøstyrelsen: Affaldskortlægning af husstandsindsamlet affald (Miljøprojekt nr. 2234, 2023)
- DAKOFA: Madspild koster 1.000 kr. årligt pr. dansker (One\Third, 2025)
- Fødevarestyrelsen: Jul uden madspild og mavepine
- Fødevarestyrelsen: Køl mad hurtigt ned i hjemmet
- Fødevarestyrelsen: Risengrød og risalamande
- Retsinformation: Lov om detailsalg fra butikker m.v. (lukkeloven)
- Vores Mad: Lav den perfekte flæskesteg
