Sådan fryser du mad rigtigt: den komplette guide

Den korte version: du fryser mad rigtigt ved at fryse den, mens den stadig er frisk og inden sidste anvendelsesdato, holde fryseren på mindst −18°C, portionsopdele, pakke lufttæt, mærke med dato og tø op i køleskabet. Frysning er den enkeltvis mest effektive måde at redde mad, der ellers ville ende i skraldespanden. Fødevarestyrelsen anbefaler netop at fryse maden ned, før den udløber, opbevare den ved −18°C og altid tø den op i køleskabet — ikke på køkkenbordet.

Det betaler sig. Ifølge Miljøstyrelsen smider danskerne omkring 261.000 tons mad ud om året, og en stor del skyldes, at maden fordærver, før den bliver spist. Frysning bryder netop den kæde: det, du ikke når at spise i denne uge, kan du gemme til en anden. Fango minder dig om, hvornår maden i køleskabet nærmer sig datoen, men det at vide, hvad du kan fryse — og hvordan du gør det rigtigt — er det, der gør en påmindelse til handling.

Frys, mens maden stadig er frisk

Den vigtigste regel kommer først: frys maden, mens den er frisk, og inden sidste anvendelsesdato er nået — ikke efter. Det er en almindelig misforståelse, at fryseren „nulstiller" en madvare. Det gør den ikke. Frysning sætter bakterievæksten i bero, men den fjerner ikke de bakterier, der allerede er der. Fryser du kød dagen før sidste anvendelsesdato, er det stadig kød tæt på sin holdbarhed, når du tør det op igen.

Fødevarestyrelsen anbefaler derfor at fryse maden ned, så snart du ved, at du ikke når at spise den i tide. Jo friskere den er ved nedfrysning, jo bedre er både smag, konsistens og sikkerhed efter optøning. Køber du kød eller fisk, du ikke skal bruge de næste par dage, ryger det i fryseren samme dag eller dagen efter — ikke når det først er ved at være for gammelt i køleskabet. Er du i tvivl om, hvad datoerne egentlig betyder, kan du læse forskellen på „mindst holdbar til" og „sidste anvendelsesdato".

Frysertemperatur — hvorfor det er vigtigt

Fryseren skal stå på mindst −18°C. Ved den temperatur er bakterievæksten praktisk talt sat i stå — bakterierne dør ikke, de bliver inaktive og vågner igen, når maden tøs op. Jo koldere fryseren er, jo bedre bevares kvaliteten over tid: −20°C eller −22°C er ideelt til langtidsopbevaring.

Overfyld ikke fryseren. Luften skal kunne cirkulere jævnt, så der er konstant koldt overalt. En proppet fryser skaber varmere lommer ude ved kanterne, hvor kvaliteten forringes hurtigere — og du mister overblikket over, hvad der egentlig ligger dernede. Et lille frysetermometer koster få kroner og fortæller dig, om du reelt rammer −18°C.

Hvad kan man fryse?

De fleste hverdagsvarer kan fryses fint, når de håndteres rigtigt. Her er de mest almindelige typer i en dansk husholdning. Nedfrysning er ofte det bedste træk, når noget nærmer sig datoen — se hvad du kan gøre med mad, der snart udløber.

Hvad kan man ikke fryse?

Nogle madvarer overlever ikke turen i fryseren. Deres konsistens, struktur eller sikkerhed bliver forringet så meget, at resultatet er ubehageligt — eller i enkelte tilfælde direkte risikabelt. Ved at holde dem ude sparer du plads til det, der faktisk fryser godt:

• Salat, agurk og andre vandrige grøntsager — vandet danner iskrystaller, der sprænger cellerne, så de bliver bløde og vandede
• Hele æg i skallen — skallen revner, når væsken udvider sig; pisk dem sammen og frys dem i stedet
• Mayonnaise og andre æggeemulsioner — skiller og bliver kornede
• Cremefraiche og yoghurt — konsistensen bryder sammen og bliver vandet
• Bløde oste — bliver vandede og grynede efter optøning
• Rå kartofler — bliver grå og melede (kogte kartofler fryser derimod fint)
• Kulsyreholdige drikke — udvider sig og kan sprænge beholderen

Sådan fryser du rigtigt — 6 trin

1. 1
   Køl varm mad af først. Stil aldrig varm mad direkte i fryseren. Lad den køle af på køkkenbordet i højst en times tid, og stil den derefter i køleskabet, til den er helt kold. Varm mad hæver frysertemperaturen og kan delvist tø nabovarerne op.
2. 2
   Frys frisk og i tide. Jo friskere maden er ved nedfrysning, jo bedre er kvaliteten efter optøning. Frys kød på indkøbsdagen eller senest dagen efter — vent ikke, til sidste anvendelsesdato er tæt på.
3. 3
   Pak lufttæt ind. Luft er fryserens fjende — den giver fryseskader (grå, udtørrede pletter). Brug fryseposer (pres al luft ud, inden du lukker), lufttætte bokse eller vakuumposer.
4. 4
   Portionsopdel. Del maden i enkelt- eller dobbeltportioner, inden du fryser. Så tør du kun det op, du skal bruge, i stedet for at tø en hel klump op og risikere spild.
5. 5
   Mærk altid med dato. Skriv indhold og frysedato på hver pakke. Om tre måneder kan du ikke kende hakket kød fra gryderetten — eller huske, hvornår det røg i fryseren.
6. 6
   Frys bær og grønt smart. Bred bær ud i ét lag på en bakke, frys dem et par timer, og hæld dem så over i en pose, så de ikke klumper. Blancher grøntsager kort i kogende vand først — det bevarer farve og smag under opbevaringen.

Sådan tør du mad sikkert op

Optøningen er lige så vigtig som selve nedfrysningen. Den forkerte metode øger risikoen for bakterievækst markant, fordi maden når op i den temperatur, hvor bakterier trives.

Sikreste metode: køleskabet natten over

Flyt den frosne vare fra fryseren over i køleskabet aftenen før. Kød og fisk tager 6–24 timer afhængigt af størrelse. Det er den sikreste metode, fordi maden hele tiden holder sig ved eller under 5°C — den temperatur, hvor bakterievæksten er langsom. Fødevarestyrelsen anbefaler netop optøning i køleskabet frem for på køkkenbordet.

Hurtigere metode: koldt vandbad

Læg den frosne mad i en lukket pose, og læg posen i koldt vand. Skift vandet hver halve time. En mindre portion tør op på cirka en time. Tilbered maden med det samme, når du har tøet den op på denne måde.

Det skal du undgå

• Tø aldrig kød eller fisk op på køkkenbordet ved stuetemperatur — bakterier formerer sig hurtigt over 5°C
• Genfrys aldrig råt kød eller fisk efter optøning — tilbered det først, så må du gerne fryse den færdige ret ned igen
• Tø aldrig op i varmt vand — overfladen bliver varm, mens indersiden stadig er frossen

Genfrysning — hvornår er det i orden?

Hovedreglen er enkel: råt kød, rå fisk og fjerkræ må ikke genfryses efter optøning. Hver gang maden tøs op og fryses igen, får de sovende bakterier en chance for at formere sig, og konsistensen forringes. Fødevarestyrelsen fremhæver dette som en vigtig regel for fødevaresikkerhed derhjemme.

Der er dog en undtagelse, der er værd at kende: har du tøet råt kød op i køleskabet og derefter tilberedt det, må du gerne fryse den færdige ret ned igen. Det samme gælder tilberedt mad som supper og gryderetter, så længe de er tøet op i køleskabet og ikke har stået fremme ved stuetemperatur. Så er du fri for madspild, samtidig med at maden forbliver sikker.

Frysning og madspild — kombinationen der virker

UNEP anslår, at omkring en tredjedel af al mad, der produceres i verden, går tabt eller til spilde hvert år. Herhjemme peger Miljøstyrelsen på, at frysning er et af de mest effektive redskaber til at reducere madspild i husholdningen. Den bedste strategi derhjemme kombinerer to ting: at holde aktivt styr på, hvad der snart udløber, og at fryse det ned, før det når at fordærve.

Fango klarer den første del automatisk — scan din kvittering, og du får en påmindelse, før noget i køleskabet udløber. Når påmindelsen kommer, ved du med det samme: brug det nu, eller frys det ned. Netop den beslutning, truffet i tide, er det, der forhindrer, at maden ender i skraldespanden. Vil du komme i gang, kan du se, hvad du skal spise først, læse flere opbevaringstips til mad, eller finde ud af, hvordan du reducerer madspild derhjemme.

Ofte stillede spørgsmål

Hvilken temperatur skal en fryser have?

Fryseren skal stå på mindst −18°C. Ved den temperatur er bakterievæksten praktisk talt sat i stå, og maden holder sig sikker i måneder. Koldere er bedre: −20°C eller −22°C bevarer kvaliteten endnu længere ved langtidsopbevaring. Overfyld ikke fryseren, så luften ikke kan cirkulere jævnt.

Kan man fryse mad igen efter optøning?

Råt kød, fisk og fjerkræ bør aldrig genfryses efter optøning. Undtagelsen er, at hvis råt kød tøs op i køleskabet og derefter tilberedes, må du gerne fryse det ned igen som færdiglavet ret. Tilberedt mad som supper og gryderetter kan genfryses, så længe de er tøet op i køleskabet og ikke har stået ved stuetemperatur.

Skal man fryse mad før eller efter sidste anvendelsesdato?

Frys altid maden, mens den stadig er frisk og inden sidste anvendelsesdato — ikke efter. Frysning stopper ikke bakterier, der allerede er der; den sætter bare væksten i bero. Jo friskere maden er, når den ryger i fryseren, jo bedre er kvaliteten efter optøning. Vent derfor ikke, til datoen er ved at være udløbet.

Hvad er den sikreste måde at tø mad op på?

Den sikreste metode er at flytte maden fra fryseren over i køleskabet aftenen før. Kød og fisk tager 6–24 timer afhængigt af størrelse. Vil du have det hurtigere, kan du lægge den lukkede pose i koldt vand og skifte vandet hver halve time. Tø aldrig kød eller fisk op på køkkenbordet ved stuetemperatur, hvor bakterier hurtigt formerer sig.

Hvad kan man ikke fryse?

Nogle madvarer overlever ikke frysning. Salat, agurk og andre grøntsager med højt vandindhold bliver bløde og vandede, fordi vandet danner iskrystaller, der sprænger cellerne. Hele æg i skallen revner, mayonnaise og yoghurt skiller, og bløde oste bliver kornede. Rå kartofler bliver grå og melede, mens kogte fryser fint.

Den pålidelige vane: læg dine varer ind i Fango, når du kommer hjem fra indkøb, og lad appen minde dig, før noget udløber — så når du at fryse i tide. Vil du sammenligne dine muligheder, kan du læse om den bedste madspild-app eller se, hvordan en køleskab-tracker-app holder styr på det hele for dig.